"Når du har set mig optræde, skal du føle, at alt kan lade sig gøre"

FOLK TROR, man bare står og gøgler, men det er en kunst at få folk til at åbne op. Især i Danmark, hvor vi er så lukkede og reserverede. Jeg bruger trylleriet til at bryde isen. Mange virksomheder hyrer mig også ind til møder, hvor folk sidder rundt om bordet med armene over kors. Så kommer jeg ind og lirker dem op.

MIT YNDLINGSTRICK er det, du synes bedst om. Magi er, når jeg rører noget i dig, der skaber en positiv energi. Når jeg laver et trick på dig, og det lykkes. Det er ikke selve korttricket eller teknikken, der er magisk, det er den energi, der sker mellem dig og mig. Tricket rører noget inde i dig. Du bliver glad, fascineret, du får den der oplevelse af wow. Og det kan jeg jo også mærke.

MAGIC HAPPENS, når man begynder at tale med hinanden og kigge hinanden i øjnene. Det er så ærgerligt, at vi i Danmark ikke roser hinanden mere. Hvis jeg siger til dig, at du har smukke øjne, så tror du straks, at jeg vil score dig. Der er mange, der er tusind gange dygtigere end mig rent teknisk,  men du skal turde kigge folk i øjnene og ramme dem i deres hjerter. Det er det, magi kan, magi kan åbne døre til vores sjæl.

NÅR DU HAR SET MIG OPTRÆDE, skal du føle, at alt kan lade sig gøre. Det, du lige har set mig gøre, er jo umuligt. Men hvis jeg kan trylle almindeligt papir om til pengesedler, så kan alt jo ske. Trylleri skal inspirere dig til at tænke større.

JEG BRUGER MENTAL MAGI til at få folk til at tænke på en særlig måde. Hvis jeg siger til dig, at du skal tænke på et tal på en terning, eksempelvis nummer to, så vil du automatisk vælge et tal så langt væk fra to’eren som muligt, typisk fem eller seks. Jeg kan også få dig til at tænke på et særligt kort ved at tale til din underbevidsthed. Hvis du nu forestiller dig, at du står på en lille bakkehøj med et spil kort i hånden, i baggrunden kører en rød bil fordi, det er ikke en lastbil, det er en lille sportsvogn. Nu skal du beslutte dig for et kort. Så vil du vælge hjerter to. Du står på en lille bakketop, ik? Der er lige kørt en lille, rød sportsvogn forbi…Underbevidstheden fanger den slags signaler.

PSYKOPATER OG SOCIOPATER kan du ikke afkode, de er ligeglade og har ikke noget på spil, men ellers kan jeg stort set afkode alle på øjnene, kropssproget og ansigtsudtrykkene. Jeg har trænet det så meget, at jeg rammer plet næsten hver gang. Det handler om, hvordan du kigger på mig. Dem, jeg hiver op på scenen, er dem, der er med. Dem, der griner under showet, dem, der vil danse, det er det, det handler om. Når du kommer ind i et rum, søger du jo også de mennesker, der er glade. Du søger ikke dem, der sidder med korslagte arme.

JEG STARTEDE MED AT STJÆLE URE i fjerde klasse. Min kammerat Jess havde sådan et Bøllebob-ur i alle mulige farver. Han havde fået det af sin far, og han førte sig frem med det ur. En dag, da vi sloges for sjov, prøvede jeg at stjæle uret. Efter 11. forsøg lykkedes det. To minutter senere, spurgte jeg ham, ”Jess, hvad er klokken?”, og så kunne jeg bare se panikken brede sig i hans ansigt: ”Mit ur! mit ur!,” skreg han. Og indeni havde jeg bare sådan yeah… Jeg lod ham lede i fem minutters tid, så gav jeg ham uret tilbage. Jeg troede, han ville blive rasende, men han krammede mig bare. Det var jo en fed fornemmelse.

MAN BLIVER JUNKIE. Man jagter grinene. Det er ligesom old boys boksere, der kommer tilbage og vil have en sidste kamp. De kan ikke slippe ringen, når først de har stået derinde oplevet, hvordan alle folk hepper på dem, når de vinder guld. Sådan har jeg det, når jeg optræder, og folk tager imod det, jeg laver.

MAN ER NØGEN, når man står på scenen. Og det gør ondt, når folk ikke tager imod det, jeg laver. Det er ligesom at få en social afvisning eller en flad, det gør bare ondt.

JEG ER VEL ALTID BLEVET DRILLET med, at jeg er lille. Den sidder der stadig, den der med at blive talt ned til. Når folk siger ”Gud, du er da ikke særligt høj”, så er det jo ikke et kompliment, de forsøger at trække dig ned. Jeg blev da vildt ked af det, men det gjorde mig bare mere kreativ, for jeg skulle jo finde på noget, nogle rappe replikker, så jeg ikke bare stod dér.

JEG VIDSTE, JEG VAR GOD, da jeg stod inde på Park og folk sagde til mig, at jeg burde få penge for mine tricks. Jeg stod i baren og lavede korttricks, stjal ure og fik pengesedler til at svæve. Da jeg kom hjem, ringede en af mine venner og fortalte, at han havde grædt af grin hele vejen hjem. Siden jeg har lært at trylle, har jeg aldrig betalt for mine egne drinks

ALLE BURDE TALE HYPNOTISK til sig selv. Jeg bruger hypnosens taleform i mit eget liv. Efter vi har fået barn nummer to, er vores liv blevet hårdere, end nogensinde. Min lille datter Rose er totalt glad om dagen, men i 7 måneder om natten har det virkelig været op af bakke , hun vågnede femten - tyve gange HVER nat.  I nat har jeg sovet tre timer sammenlagt, men hvis jeg siger til mig selv, at jeg er træt, så kører jeg bare mig selv ned i et hul.

JEG PRØVER AT VÆRE POSITIV. Det er ikke fordi, jeg er sådan en Ole Henriksen-type hele tiden, men jeg prøver at sige til mig selv, at jeg sgu er stærk nok, at det går, at jeg er glad. Og det virker. Det der med selvmedlidenhed og at gøre sig selv til offer, det går ikke. Vi kan så meget med vores hjerne. Vi skal bare sige til os selv, at vi kan, vi vil, og vi gør det. Jeg kalder det magiske ord. Hvis du siger til dig selv, når du er ude at løbe: ”Du må ikke give op, du må ikke give op, du må ikke give op”, så er de eneste ord, din underbevidsthed hører ”give op”. Og så giver du op. Derfor skal du hellere sige ”fortsæt, fortsæt, fortsæt”. Positive ting hele tiden. Underbevidstheden fanger det. Det har jeg lært fra hypnosen.

NÅR ET TRICK GÅR GALT, eller du ikke vælger det kort, jeg vil have dig til at vælge, så kører jeg den hjem på fingerfærdigheder og psykologi. Flytter dit blik og dit fokus. Jeg har et nummer med en masse fødselsdagskort, nogle af dem, er der penge indeni. Der var en kvinde, som jeg simpelthen ikke kunne få til at vælge det rigtige kort, altså et af dem uden penge, så hun endte med at trække det kort, hvor der lå femhundrede kroner indeni. Så "stjal" jeg hendes ur ,uden hun opdagede det og spurgte hende, om hvad hun ville bruge de 500 kr på. Hun sagde nok en tur på café. Jeg grinte og træk hendes ur frem og spurgte om hun ville købe det tilbage for femhundrede kroner. Man kan altid redde den hjem med erfaring. Et trick kan tage omkring tre måneder at lære, men det skal holdes ved lige og perfektioneres gennem hele livet.

FOLK LYVER HELE TIDEN. Små, hvide løgne. Jeg kan se det på dem, de kigger væk. Det er en arbejdsskade, at jeg er blevet så opmærksom på det. Prøv at læg mærke til, hvor meget, du selv lyver hver eneste dag. Når du kommer for sent på arbejde, så siger du, at du ikke kunne finde en parkeringsplads, eller du siger, at du er på Rådhuspladsen, selv om du i virkeligheden er meget længere væk. Jeg har selv gjort det. I stedet for bare at sige, at man kom for sent ud af døren.

JEG ER BLEVET MERE ÆRLIG, fordi jeg lever i en illusion og er så opmærksom på løgnen. Jeg havde en periode, hvor jeg nok var lidt ærlig, fordi jeg blev så træt af alle folks løgne. Hvis der var nogle, der fortalte mig et eller andet kedeligt, kunne jeg finde på at sige:”Hey Mario, du keder mig, så vi snakkes bare ved…” Nogle grinede af mig, andre syntes, jeg var en idiot og blev skidesure. Vi har nok brug for de små, hvide løgne for at beskytte os selv og hinanden, men generelt er sandheden bare federe.

JEG HAR LÆRT at slå trylleriet fra. Engang gik jeg rundt og analyserede folk hele tiden, holdt øje med, om de kiggede på en særlig måde, der afslørede, at de løj. Det er for drænende, man bliver stresset af det. Og man bliver en enspænder.

HVIS JEG SKULLE BAGTALE MIG SELV, ville jeg nok sige, at jeg er lidt for meget på. Jeg forsøger altid at sige noget sjovt og være rap i replikken. Men jeg øver mig i at tage en slapper og trække mig lidt tilbage. Det kan godt skabe afstand at være så meget på.

JEG VILLE GERNE kunne trylle mobning væk. Det lyder måske mærkeligt, men man kan neutralisere mobning ved at fjerne fokus, som er det trylleri handler om. Der er altid fokus på mobberen og offeret, men hvad med alle dem midt imellem, alle dem, der ser på, når nogen bliver mobbet i skolen. Hvis vi kan neutralisere dem, lige når problemet er ved at opstå, så når du råber ”Sunny, du er så lille, du er så lille”, så har hele klassen mine værktøjer til at flytte fokus fra mobningen og over på noget andet, synge en sang for eksempel. Så kan man neutralisere situationen. Det vil jeg gerne arbejde mere med.

HVIS JEG IKKE TRYLLEDE, ville jeg skabe glæde på en anden måde.